Kønsfordeling af medlemmer af Europa-Parlamentet: 2024

Europa-Parlamentet vil offentliggøre resultaterne af EU-valget i 2024 pr. medlemsstat og en fremskrivning af dets sammensætning den 9. juni 2024. Parlamentets valgdatabehandler, Verian, udarbejder i nøje overensstemmelse med de nationale valglove prognoser for pladsfordelingen både på europæisk og nationalt plan. Den europæiske oversigt vil foreligge fra kl. 20.15 GMT+2 og give den første overordnede fremskrivning med de samlede tal for de politiske grupper baseret på strukturen af det afgående Parlament. Nationale partier, som i øjeblikket ikke er repræsenteret i Europa-Parlamentet, vil blive tilknyttet en politisk gruppe, hvis de officielt er associeret med denne gruppe eller er fuldgyldige medlemmer af et europæisk politisk parti registreret hos Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde. Vi vil vise de tilgængelige data, efterhånden som valghandlingerne afsluttes i medlemsstaterne. Fremskrivningen vil blive opdateret, indtil alle medlemsstater har afsluttet valghandlingen, og de endelige resultater er blevet offentliggjort af de nationale valgmyndigheder.

Endvidere vil landesiderne fra kl. 18.00 GMT+2 for de lande, hvor Skøn allerede er afsluttet, vise valgresultaterne for de nationale partier og politiske grupper, de nationale partiers og politiske gruppers resultater i procentdele og pladser samt valgdeltagelsesdata som meddelt af de nationale valgmyndigheder.

Hvad er en “fremskrivning”? En fremskrivning er et skøn over Europa-Parlamentets sammensætning som følge af valget. Da valghandlingerne finder sted i forskellige tidsrum i EU-landene, vil hver fremskrivning på valgaftenen være baseret på en kombination af foreliggende data, både uofficielle data såsom exit-polls eller offentliggjorte prognoser fra medlemsstaterne og de officielle nationale valgresultater. Alle data, uanset kategori, offentliggøres først for en medlemsstat, når valghandlingen der er afsluttet. Verian, Parlamentets valgdatabehandler til valget, fordeler de nationale resultater på de nuværende politiske grupper baseret på hvert lands valglov og udarbejder en fremskrivning af den fuldstændige fordeling af pladser i Europa-Parlamentet. Fremskrivningen af Parlamentets sammensætning er baseret på strukturen af det afgående Parlament, eftersom den fremtidige sammensætning af det nyvalgte Parlament og dets politiske grupper ikke kan bestemmes forud for dets konstituerende møde.

Hvad står “andre” for? Fremskrivningen af Parlamentets sammensætning er baseret på strukturen af det afgående Parlament og dets politiske grupper og foregriber ikke det nye Parlaments sammensætning på dets konstituerende møde. De nationale partier, der for øjeblikket er repræsenteret i Parlamentet, placeres i samme politiske gruppe, som de er tilknyttet i det afgående Parlament. Nationale partier, som i øjeblikket ikke er repræsenteret i Europa-Parlamentet, vil blive tilknyttet en politisk gruppe, hvis de officielt er associeret med denne gruppe eller er fuldgyldige medlemmer af et europæisk politisk parti registreret hos Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde. Nationale partier, der for øjeblikket hverken er repræsenteret i Europa-Parlamentet eller har nogen officiel tilknytning til et europæisk politisk parti eller politisk gruppe, vises i kategorien “andre” uden hermed at angive deres politiske orientering. Da vi ikke kan forudbestemme, hvilke grupper disse partier eventuelt vil tilslutte sig, er denne kategori ligeligt fordelt til venstre og til højre i Parlamentets mødesal i den grafiske repræsentation af den samlede fremskrivning af pladser.


Find ud af, hvordan valg til Europa-Parlamentet foregår